DAMEFROKOSTEN

DAMEFROKOST

Damefrokosten, lørdag 28. juli kl.: 12 i ViseVersteltet er blevet en tilbagevende tradition på Hornbæk Havnefest, og også i år bliver damerne/ pigerne budt velkommen på den røde løber byens brandmænd som er klar med undeholdning i løbet af frokosten. Og frokosten! ja, der bliver i den grad disket op og serveret lækkerier fra  Kannes Catering.

Når maden er spist og kaffen er serveret, optræder bandet Human Sound, og går det som det gik i 2017, vil dansegulvet være fyldt allerede efter 5 minutter.

Vi glæder os til at se jer - og som navnet på frokosten antyder, er der kun adgang for kvinder :-)

Billetter kan købes her.  Se flere billeder Damefrokosten 2017 her

Har du mod på videoen, kan den også ses her

 

 

 

SWEET CHARLIE 5

Gennem en årræke har de fem dygtige medlemmer i Sweet Charlie 5 stået for suveræne cover-udgaver af rockens allerstørste sange - i versioner som ikke lader originalindspilningerne noget efter. Når Store Scenes topnavne fredag og lørdag aften har spillet deres sidste ekstranumre, fortsætter Sweet Charlie 5 traditionen tro festen i ViseVersteltet, og igen i år kan Havnefestens gæster glæde sig til at garnere de skummende fadøl med hits i højt tempo.

Hornbæk Havnefest klar med årets hovednavne 2018:

Michael Falch & Dét Band, Sebastian og Anne Dorte & Maria fra Tøsedrengene. 

 

Det flotteste program i mange år

Fredag sætter Michael Falch & Dét Band strøm til festen med et fyrværkeri af hits fra hele hans lange karriere tilbage fra Malurt og op til i dag. Lørdag eftermiddag vil havnepladsen genlyde af fællessang, når en af vores helt store danske troubadourer og sangskrivere, Sebastian, træder op på Store Scene. Og allerede samme lørdag aften sender Anne Dorte og Maria fra Tøsedrengene os Ud under åben himmel, Lader lyset brænde og tager publikum direkte tilbage til tiden, hvor hits'ne fra Ray Dee Ohh og Tøsedrengene var fast lydtapet i de danske hjem.

 

Billetsalg

EARLY BIRD: Partout for 350 kr.

Havnefestens tre hovednavne er blot en brøkdel af weekendens samlede program for hele familien. Du kan allerede nu sikre dig Early Bird partoutbillet for blot 350,- kr + gebyr. Billetten giver adgang til alle 3 havnefestdage, og som voksen sparer du 100 kr.

Køb billet nu. Efter 1. juni stiger prisen til 450 kr. + gebyr

 

LADY BIRD: Populær damefrokost fortsætter

Der er kun adgang for kvinder, når vi gentager den populære damefrokost, som i år finder sted lørdag den 28. juli kl. 12.00 i Vise Vers. Ønsker man både fri adgang til alle 3 havnefestdage samt at deltage i damefrokosten, koster billetten 465 kr. ekskl. gebyr. Du sparer 210 kr. Køb billet her

 

Overskuddet går til et godt formål

Hornbæk Havnefest arrangeres hvert år af foreningerne Hornbæk Bådeklub og Hornbæk Idrætsforening i samarbejde med Hornbæk Havneforening og Fonden Hornbæk Havn. 350 frivillige hornbækkere er hvert år med til at skabe Danmarks hyggeligste familiefest. Overskuddet fra Hornbæk Havnefest går ubeskåret til de arrangerende foreningers ungdomsarbejde

 

Om kunstnerne

Michael Falch & Dét Band: Elektrisk sommer 2018 

Med sin medvirken i Toppen af Poppen og med ungdomserindringerne Til grænsen, som Gyldendal udsendte i oktober 2017, har Michael Falch nu lige så meget gang i karrieren som i sin vilde ungdom i Malurt tilbage i 80’erne. Han har lagt det succesrige eventyr med KrebsFalch bag sig, og med blikket rettet mod sommeren 2018 skruer Michael Falch nu op for energien i eget navn omgivet af Dét Band, der regnes for ét af landets absolut stærkeste rockbands. Publikum kan se frem til et gnistrende og vitalt rockshow med alle de klassiske Falch-sange som Mød mig i mørket, I et land uden høje bjerge, Superlove, Ud af mørket og Den eneste i verden. Med sig i bandet har Michael Falch sin sparringspartner gennem de sidste 12 år, guitaristen Lars Skjærbæk, svigersønnen Christoffer Møller på tangenter, den karismatiske scenemand og bassist Troels Skjærbæk samt den internationalt anerkendte århusianske trommeslager Peter Dombernowsky.

 

Sebastian: En eftermiddag i trubadurens selskab

Den lille Malkeko, Romeo, Hodja fra Pjort og Skatteøen: Sebastian er et langtidsholdbart ikon på den danske musikscene og har været med til at definere dansk musik i snart 50 år. Lørdag eftermiddag kan man glæde sig til at opleve ham i trubadur-rollen, hvor han giver en både munter, men også eftertænksom koncert, hvor han tager publikum med hele følelsesregistret rundt. Der er de finurlige, de stille og tænksomme, de rockende og ikke mindst de evigt grønne sange, vi alle kan synge med på. Poesien får for alvor vinger, når trubaduren, sangeren, sangskriveren og komponisten Sebastian indtager hovedscenen og gavmildt glæder sit publikum med et udsøgt rids af sange fra hele hans lange karriere.

 

Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen: Mormødre og drengerøve i storform

Igennem sidste 35 år har sangene fra Tøsedrengene, Ray Dee Ohh og Anne Dorte Michelsen lagt Danmark ned med solide hits. Flere generationer har sunget med på numre som Sig du kan li’ mig, Ud under åben himmel, Mandagsstævnemøde, Indianer. Skarptskårne popsange, som står distancen og stadig taler direkte til hjertet. For et par år siden gik Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen sammen om at spille en række koncerter med Tøsedrengenes største hits. Siden har Anne Dorte og Maria holdt samarbejdet ved lige, og nu vender de to sangerinder tilbage i en ny, stærk konstellation. Bag sig har de et forrygende hold sammensat af nogle af landets bedste og mest engagerede musikere under ledelse af Anne Dortes lillebror, tidligere Gnags trommeslager Mads Michelsen – velspillende som altid. Med Tøsedrengenes og Ray Dee Ohhs hit-katalog som musikalsk ballast kan vi forvente et medrivende show, hvor begejstringen fra for længst svundne 80'er og 90'er-fester får lov at blande sig med eftertænksomhed og sangglæde.

Se billeder fra Damefrokosten 2017 her.  Har du mod på videoen også så kan den ses her. 

Se også billeder her og vi glæder til at se dig Lørdag den 28. Juli 2018

Billeder fra Damefrokosten 2016.

Se evt. flere her.